Guide: Byd sommeren velkommen med ny terrasse

Nu kan vi snart atter nyde behagelige temperaturer, lyse sommeraftener og hyggeligt samvær med familie og venner udenfor.

Hvad er mere dansk sommerhygge, end at sidde og nippe til en god vin efter at have grillet på terrassen?.

Selv er jeg i hvert fald helt utrolig glad for den terrasse, som vi fik anlagt sidste forår. Til gengæld kom det bag på mig, hvor mange overvejusler der egentlig er forbundet med at beslutte sig for at få en ny terrasse..

Terrassetype?

Der er til en start især 3 typer af terrasser, som man typisk vælger mellem:

-Terrasse i niveau med haven:

Denne er både enkel at etablere, men også nem at udvide ved senere behov. Og så er der stor frihed ift. valg af materiale til terrassen.

-En hævet terrasse:

Især en god løsning, hvis du har en have der skråner. Denne type terrasse vil oftest være i træ, og med et fundament af træstolper.

En overdækket terrasse:

En overdækket terrasse har den store fordel, at man kan benytte sin terrasse hele sommeren igennem. Også på den type dansk sommer, hvor det regner mere end solen skinner. Samtidig giver en overdækket terrasse rigtig fin beskyttelse til dine havemøbler.

Når man har valgt den terrassestype som passer en – og ens have ikke mindst – bedst, kommer det store valg: Skal det være en terrasse i træ eller en terrasse i fliser?

Jeg fandt ud af så meget, at det først og fremmest kan koges ned til at være et spørgsmål om smag og ønsker udtryk. Der er fordele og ulemper ved begge typer, og terrassen vil også ende med nogenlunde samme prisniveau, uanset om man vælger en træterrasse eller en terrasse i fliser.

Vi valgte en terrasse i træ. En af ulemperne ved det, er at træ jo kræver vedligholdelse og pleje.

Til gengæld er der da ikke noget mere nordisk og charmerende, end en terrasse af træ?. Det er blot vigtigt. at købe nogle terrassebrædder som er velegnet til det danske klima!

Her kan jeg varmt anbefale  Gulvlageret.dk – det er en fantastisk webshop med alt inden for gulvbelægning, og det endda til meget konkurrencedygtige priser!. Gulvlageret har også showrooms både på Sjælland og på Fyn.

 

 

Guide: Fire gratis oplevelser i København

Den danske hovedstad er et populært turistmål hele året for både danske og udenlandske gæster. Storbyen kan dog hurtigt blive en dyr fornøjelse, og derfor er det godt at kende til de små gratis glæder, som København heldigvis også har at byde på for både store og små eventyrere. Her præsenterer vi fire af byens absolutte perler.   

Københavns talende statuer

De talende statuer, der står forskellige steder rundt om i København, kan lære dig en del. Det er faktisk lidt snyd, for statuer taler selvfølgelig ikke, men ved hjælp af din mobiltelefon kan du nemt og enkelt scanne en QR-kode på hver enkelt statue og herigennem høre eksempelvis gode, gamle H.C. Andersen eller Adam Oehlenschläger fortælle om dem selv og deres forfatterskab. I alt står ti statuer parate til at fortælle deres historie, så nu er det bare om at finde dem alle! Mød blandt andre også Søren Kierkegaard, Tycho Brahe, Ludvig Holberg og N.F.S. Grundtvig.

 

Her kan både store og små få brændt lidt krudt af

På grænsen mellem Valby og Frederiksberg finder man Søndermarken, der er et skønt og grønt aktivitetsområde med legeplads, interaktiv løbebane, klatrebane, trampolin og meget mere, hvor både børn og voksne kan få mange sjove timer til at gå. På løbebanen kan du få sved på panden og syre i benene, når du skal forsøge at holde dit eget tempo i takt med de lysende lamper, der fungerer som en slags hare. En oplagt mulighed for at konkurrere med både dig selv og andre motionister og hermed løbende øge dit tempo. Søndermarken ligger lige ved Frederiksberg Slot og Frederiksberg Have.

 

Ikke for dem med højdeskræk

Har du heller ikke tid og overskud til at farte rundt i byen for at se alle de mange tårne, som København er så kendt for? Gider ungerne bare ikke med? Nu kan I alle sammen se på tårne, som man endda må kravle op i! På tårnlegepladsen i Fælledparken har man bygget en spændende legeplads op med inspiration fra fem af Københavns mest kendte tårne. Her kan dine børn lege i både Rundetårn, Børstårnet, Rådhustårnet samt tårnene på Vor Frelsers Kirke og Marmorkirken. Legepladsen byder ligeledes på flere interaktive aktiviteter, herunder rebusløsning og elektronisk fangeleg. Legepladsen er bemandet med pædagogisk uddannet personale, der står for ekstra sjov, læring og ballade for både store og små. Legepladsen rummer også naturlegeplads, boldbane, gyngestativer, klatreredskaber og sandområde.

 

Natur og dyreliv helt tæt på

I Jægersborg Dyrehave, der til daglig blot omtales som Dyrehaven, er der smukke omgivelser med rig mulighed for at nyde den dragende natur og et rigt dyreliv. Medbring frokost og nyd den med udsigt til det store naturområde, der huser op imod 2000 hjorte af forskellig art, herunder sikahjorte, kronhjorte og dådyr. Haven har ligeledes et væld af fantastiske planter. Dyrehaven ligger tæt på forlystelsesparken Bakken, der har gratis entré og er oplagt at besøge, hvis man har børn med og alligevel er i området. Et turpas til Bakkens 11 forlystelser for børn koster blot 179 kr., imens et turpas til en voksen koster 249 kr. Forlystelserne inkluderer 5D-biograf samt klassiske, velkendte forlystelser som tekopper, pariserhjul, karruseller, radiobiler og forskellige rutsjebaner, så der er noget for enhver alder og temperament.

København har mange flere spændende gratis oplevelser for familien. Det handler blot om at kigge sig godt for. Jo flere gange, man besøger byen, des mere familiær bliver man med de små, hemmelige områder, som de fleste turister overser, så det er bare med at komme afsted!

Efterskole på Bornholm

Tiden flyver simpelthen afsted. Min storesøsters ældste har nu nået en alder, hvor han skal på efterskole. Og det skal han på Bornholm.

Efterskole på Bornholm

Min første tanke da jeg hørte det, var om det ikke var længere væk fra København hvor de bor end højst nødvendigt?. Men efter at have checket efterskolen ud – og set hvor nemt han faktisk kommer til Bornholm på under 3 timer – kan jeg virkelig godt forstå valget. For som han selv siger det, er det jo win-win at få et år på efterskole og et helt år med ø-eventyr på samme tid! Og samtidig er det stadig så tilpas et stykke fra København, at han ikke “risikerer” at far og mor kommer på uanmeldt visit i tide og utide (undskyld søs..).

 

Efterskole

Bornholm

Bornholm er en ø i det aller østligste af Østersøen i Danmark. Solskinsøen som Bornholm også kaldes, er jo helt speciel – slet ikke som noget vi ellers har i Danmark. Det er eksempelvis det eneste sted i hele Danmark, hvor der er klipper. I hele taget har Bornholm  en helt fantastisk natur, der simpelthen er som skabt til adventure og outdoor aktiviteter af enhver slags. Derudover har Bornholm jo opnået et ry i hele verden som et gastronomisk paradis.

Og så er der jo den der særlige og samtidig svært definerbare ro over Bornholm, der kalder på fordybelse og reflektion. Det tror jeg er både godt og sundt for os allesammen – og ikke mindst for teenagers fra hovedstaden..

Efterskole

Min søsters ældste er helt vild med outdoor aktiviteter. Jo vildere, desto bedre!. Så derfor giver det god mening, at han så sig lun på linjen Adventure Efterskole på Bornholm, da han begyndte at overveje efterskole. Der bliver jo uendelige muligheder for eleverne til at klatre i klipper, rapelle, dykke og sejle i kajak på Bornholm!. Når jeg ser de flotte billeder derfra, kan jeg da godt blive bare en lille smule misundelig på alt det, som eleverne på Bornholms Efterskole får mulighed for at opleve i løbet af deres efterskoleophold.

Efterskole på prøve

Det hører med til historien, at han allerede HAR været på efterskolen – selvom han først starter efter sommerferien. Min søster fandt ud af, at Bornholms Efterskole har sådan et “Prøv efterskole” koncept. Det er faktisk en rigtigt god ting. Mange unge er dels i tvivl om hvor vidt efterskole i hele taget er noget for dem, og dels om hvordan de i givet fald skal finde den helt rigtige efterskole?. Det bliver jo altså trods alt dit andet hjem i et helt år.

Så er det jo fantastisk, at Bornholms Efterskole flere gange i løbet af året holder såkaldte weekend-camps, hvor de potentielle nye efterskoleelever simpelthen kan komme over på Bornholm og opleve efterskolen og Bornholm i en weekend. Der har de så en masse forskellige aktiviteter som de også har på efterskolen, en del af dem arrangeret og afholdt af de nuværende elever. Rigtigt godt koncept!

Her kan man tilmelde sig kommende weekend-camps PRØV EFTERSKOLE

 

 

 

 

Velkommen til min blog

Her vil jeg skrive om alt hvad der optager mig. Alt fra rejser og biler, til anmeldelser og tips og tricks.

Jeg har aldrig prøvet at blogge før, men nu skal det prøves. Jeg kan godt selv lide at læse andre blogs, der er dog generelt set langt flere gode “kvinde-blogs” end blogs til mænd.